Merlinia A/S (tidligere Merlinia Aps, tidligere Merlinholm Systems Aps) er nu 27 år gammelt! Det gør os ældre end den gennemsnitlige alder for firmaer, der er optaget på den amerikanske Standard & Poor's 500 Index, hvad det så end betyder.  :-)

Vores forrige hjemmeside blev udviklet i løbet af årene 2003 - 2006 ved brug af Adobe Dreamweaver, og den har kørt stort set uforandret siden dengang. Forbavsende nok har den gamle webserver, en Compaq ProLiant 330e med Windows Server 2003, kørt uafbrudt siden 2005. Den boede nede i kælderen, og vi vil sikkert lade den stå der foreløbigt - man ved jo aldrig, hvornår man kan kan få brug for en pålidelig backup maskine.

Tiderne har ændret sig. Denne nye hjemmeside er baseret på Joomla!, og den nye webserver er et eller andet sted "in the cloud". Specifikt kører den på en Microsoft Azure server.

Så hvad skal der ske med Merlinia i de næste 27 år? Tja, de siger det er svært at spå, især om fremtiden, så vi vil nøjes med at konstatere, at udviklingen af Merlinia OutBack version 5.5 vil blive påbegyndt, så snart nogle få ting omkring den nye hjemmeside er på plads. Og vi vil fokusere på at gøre OutBack til et mere generelt og brugervenligt informationssystem for medarbejderne, mere cloud-baseret og mobil-orienteret. Og kunde-feedback vil, som sædvanligt, få indflydelse på vores planer for fremtiden.